Sangundervisning voksne 16+

Med mere end 25 års erfaring indenfor musicalsang er jeg én af Danmarks førende sangpædagoger på området. Du og din stemme er i trygge hænder hos mig, for jeg har både en 6 årig uddannelse fra Musikkonservatoriet (Statsprøvet sangpædagog med en Musikpædagogisk Diplomeksamen) og har derudover løbende videreuddannet mig både i Danmark og i New York hos nogle af de dygtigste sanglærere. Jeg kan derfor undervise dig i en helt igennem sund sangteknik, nemlig Broadwayteknikken.
Jeg underviser primært i musical og tager altid udgangspunkt i dig, dit behov og hvad du ønsker at arbejde med. Jeg underviser på alle niveauer – fra begyndere til professionelle og alle aldre og hjælper gerne med at fremskaffe og udvælge et repertoire, som vil kunne bruges ved optagelsesprøver/auditions. Du kan læse mere om, hvor godt det går mine elever på min Facebook side.
I mit arbejde som sangpædagog lægger jeg vægt på:
- En god arbejdsstilling
- Din vejrtrækning og støtte
- Et stabilt mellemområde uden hørbare overgange
- En smidig stemme med god spændvidde
I mit arbejde indenfor musik-dramatik lægger jeg vægt på:
- Tydelig tekstudtale
- Stilkendskab
- At få sangens dynamik frem
- Song-acting
Jeg har hjulpet elever til at komme ind på bl.a.:
- Musicalskoler i både ind- og udland
- Musikkonservatorier
- Skuespillerskoler
En sanglektion kan bl.a. indeholde:
- Fysisk opvarmning/afspænding
- Opmærksomhed på kropsholdning
- Åndedrætsøvelser
- Støtteøvelser
- Sangøvelser (basis/udvidede)
- Specielle øvelser til specielle funktioner
- Gennemgang af indstuderet sang (teknik/fortolkning m.m.)
- Forslag til videre arbejde til næste sanglektion evt. nyt sangmateriale. Jeg spiller selv klaver og kan akkompagnere dig og indspille nyt materiale til dig.
Du er naturligvis velkommen til at optage din sanglektion på din mobil eller tablet.
Praktisk info
Undervisningslokaler:
- Dansk Skuespillerforbund, Tagensvej 85, 2. Sal, 2200 København
- Klaverfirmaet Juhl Sørensen, Brofogedvej 10, 2400 Kbh. NV (piano.dk)
- Villa Cantabilis, Viadukten 2, Korinth, 5600 Faaborg
Om undervisningen på Tagensvej 85, København N:
Tagensvej ligger rundt om hjørnet ved en Netto. Indgangen er en glasdør. Undervisningen foregår på 2. sal. Du kan vente i loungen, hvor der også findes garderobe og toiletter.
Offentlig transport: Tag bus 6A, stå af ved stoppested ”Ægirsgade” og gå ca. 3 min. Eller med Metroen til Skjolds Plads. Tagensvej 85 ligger lige over for.
Bil: Kommer du i bil, kan du parkere i de omkringliggende gader. Husk at betale for din parkering.
Om undervisningen på Brofogedvej 10, 2400 Kbh NV:
Der er undervisning i lokale 3, som ligger ud til gårdspladsen. Her er der også bænke og borde. I bygningen ved siden af er der toiletter og opholdsplads.
Offentlig transport: Tag bus 5C mod Husum Torv og stå af ved “Glasvej” og gå i 4 min.
Bil: Der er gratis parkering på gårdspladsen lige uden for undervisningslokalet.
Om undervisningen i Faaborg / Korinth, Fyn:
Huset ligger for enden af en lang allé på toppen af en bakke. Der er indgang i gavlen. Her findes også garderobe og toilet. Hvis døren ikke er åben, ringer du bare på dørklokken.
Offentlig transport: Tjek rejseplanen og stå af ved Brahetrolleborg skole og gå ca. 5 min.
Bil: Kommer du i bil er der masser af gratis parkeringsplads på gårdspladsen.
Priser for sanglektioner:
Voksne (45 min. ved fysisk fremmøde og 55 min. ved online):
- 1 sanglektion: 650 kr.
- 5 sanglektioner (klippekort): 2.925 kr. = 1/2 lektion gratis
- 10 sanglektioner (klippekort): 5.850 kr. = 1 lektion gratis
Klippekort skal benyttes inden for 18 måneder (ubrugte klip refunderes ikke).
Betaling:
Kontant eller med MobilePay. Klippekort betales ved første mødegang.
Online sangundervisning
Installér app´en ZOOM på din smartphone, tablet eller computer. Den er gratis. Husk at både lyd og kamera skal være slået til. Ca. 5 minutter før vores aftalte tidspunkt sender jeg dig en mail med et link. Når du trykker på dette, aktiverer du selv det “møde”, som jeg har inviteret dig til – og så er vi klar til at synge!
Booking af sanglektioner
Book fra gang til gang, sms/ring på 22 90 06 66 mellem kl. 9.00 -17.00 på hverdage eller send en mail på info@lisenees.com
Afbud/flytning af time:
Ved afbud eller flytning af time senere end 24 timer før den aftalte sanglektion betales fuld pris. Afbud skal altid bekræftes, ellers er det ikke gyldigt.
“Jeg har gået til sang hos Lise de sidste 2 år. Lise har lært mig utrolig meget omkring musicalgenren og indlevelse i de sange, jeg synger. Hun har hjulpet mig igennem auditions og materiale til koncerter eller musicals, som jeg har deltaget i. Derudover er jeg også blevet mere kropsbevidst, når jeg synger og har dermed fået en bedre støtte og teknik.
Lise bliver ved med at udfordre mig og giver ærlig og god feedback, som jeg kan arbejde videre med efter hver øvegang. Det er også altid sjovt at arbejde sammen med hende.
Lise får de bedste anbefalinger fra mig.”
Daniel Hersig