Lise Nees synger SondheimLise Nees synger SondheimLise Nees synger Sondheim
facebook_logoAlle ovenstående fotos: Skovgaard & Skovgaard / Den Fynske Opera.


Publikum om “SEND IN THE CLOWNS”

“Krydser fingre for, at den og Lise kommer til København.”
Karen-Marie Wedel-Lander


“Great show!!! Loved it.”
Reinout Von Tilborg


“Tak Lise Nees for en super aften med Sondheim. Fab-u-lous!”
Christina Hildebrandt


“Sikken dejlig koncert i eftermiddag. Du synger smilet, gåsehuden og tårerne frem. Er blevet endnu mere nysgerrig på Sondheim. Tak!!”
Dorte Raundahl Fick


“Vi kørte i går aftes hjem høje og imponerede efter den fantastiske aften i den Fynske Opera. Et show, som tryllebandt gennem hele forløbet. Vi havde på forhånd ikke forestillet os at det på et så højt plan var muligt at tryllebinde gennem flere timers tekster, stemmeklang, mellemtekster, koreografi og meget andet. Den aften vil vi huske. Mange tak.”
Peter Marschall


“Tusind tak for en fantastisk aften i tirsdags Lise.”
Charlotte Klinkvort


“Fantastisk præstation af LISE NEES, skøn forestilling.”
Eva Rokkedal


“Sikken koncertaften! Det var en glædelig overraskelse, at du fuldt ud lever op til det Broadway-ideal, du lever for og underviser i.”
Peter Sigmund


“Suveræn forestilling i lørdags.”
Kurt Jensen


“Lise Nees m. special guest star operachef Jesper Buhl skal ha’ den varmeste anbefaling for Send in the Clowns! Sondheims musikalske univers er så begavet og fantastisk, at det kan høres igen og igen… Og igen! Lise Nice synger forrygende og er bare alt for nice og Jesper er uhyggelig! Skøn teaterkoncert, som jeg glæder mig til at gense!”
Anne-Kirstine Thuen


“Stort tillykke med en fantastisk premiere – det var en forrygende oplevelse! Du er så utrolig dygtig!!”
Trine Jensen‎


“Bravo, bravo, bravo!!! Jeg er glad for, at Du ikke synger koleraturer i en lille tysk by, men har indtaget Den Fynske Opera med elegance og topprofessionelt. Hvor var det flot. Jeg var helt høj! Måtte sætte mig i min stol og drikke et glas rødvin, da jeg kom hjem. Nu glæder jeg mig vildt til at genopleve det hele i morgen, lørdag. Mit lille “selskab” plaprede løs om, hvor fantastisk det havde været.” 
Anne Møller


“Kan virkelig varmt anbefales – men der er vist nok kun få billetter til de andre dage!! Lise Nees FANTASTISK forestilling!!”
Anna Knightbridge Niberg-Zehngraff


“Det var en formidabel forestilling, super aften.”
Ulla Foged Lund


“Tak fordi den Fynske Opera sagde ja! Vidunderlig forestilling.”
Lisbeth Wilger

“SEND IN THE CLOWNS”

Lise Nees synger sange af Stephen Sondheim.
Har spillet på Den Fynske Opera 30. oktober – 7. november 2015

En solo-teaterkoncert, hvor den fynske musicalstjerne Lise Nees, kendt fra diverse store musikforestillinger på Østre Gasværk, Det Ny Teater og Gladsaxe Teater, synger sange af den verdensberømte amerikanske musicalkomponist og tekstforfatter Stephen Sondheim.

I 1970´erne revolutionerede Sondheim Broadway med sit ukonventionelle og fornyende bud på, hvad musicalen også kunne bruges til. Sondheims sange kan opfattes på mange niveauer – som dejlige melodier og vittige/poetiske tekster, der sætter sig fast i øregangen – men også som raffinerede, psykologiske portrætter. Gennem snart en menneskealder har han beriget musical-genren med en række mesterværker, der i dag må betragtes som absolutte klassikere: Sweeney Todd, A Little Night Music, Passion, Follies og mange flere.

Stephen Sondheim er også manden bag verdenshittet ”Send In The Clowns”. I teaterkoncerten synger Lise Nees sig igennem en række af Sondheims allerbedste sange, fra de små, sårbare og inderlige sange over forrygende up-temponumre og store ballader til swingende showstoppers. Undervejs fortæller hun om Sondheim, om hans liv, hans sange og forestillingerne de optræder i – og om sit eget, dybt personlige forhold til Sondheims værker.

SEND IN THE CLOWNS er bygget op som et puslespil. Tilsyneladende usammenhængende brikker ender med at danne samlet Sondheim-portræt. I forestillingen indgår sange som “Losing my Mind”, “You Could Drive A Person Crazy”, “Happiness”, “Getting Married Today”, “Broadway Baby” og selvfølgelig “Send In The Clowns”.

”Musicals er en nem måde at formidle et svært budskab på!”
Stephen Sondheim

STEPHEN SONDHEIM Stephen Sondheim (f. 1930) er i dag USA´s store, gamle musical komponist og tekstforfatter. Han har modtaget prestigefyldte og betydningsfulde priser som: Academy Award; 7 Tony Awards (flere end nogen anden komponist); flere Grammy Awards og en Pulitzer Price.

Han er blevet beskrevet i The New York Times som ”den største og måske mest kendte kunster indenfor musical-teater i Amerika”. Sondheims mest berømte værker er: ”A Funny Thing happened on the Way to the Forum”, ”Company”, ”Follies”, ”A Little Night Music”, ”Sweeney Todd”, ”Sunday in the Park with George”, ”Into the Woods” og ”Assassins”. Har desuden skrevet sangtekster til Bernsteins musical ”West Side Story” og Jules Styne´s ”Gypsy”.


“Wow, wow, wow! I’m so happy for you, Lisa. You’ve given so much energy and attention and loving care to this project. Please let me know how it goes. I really wish I could be there to see you do the concert. Have a ball. Be yourself.
Love, David”
David Brunetti, Lises vocal coach i New York


“Så fin en forestilling! En “Clowns”, der er en blanding af Streisand og Lansbury, hver på bedste vis – og en uhyre gribende “Children Will Listen”, der burde kunne få selv en undervisningsminister på bedre tanker.”
Steffen Gliese, dramaturg og en af Danmarks førende Sondheim eksperter


“Forestil dig, du lige har set en forestilling på Broadway. Så går du ned ad en af sidegaderne, og der er et lille teater, hvor du kan møde en af stjernerne fra den forestilling du lige så.
 Hun fortæller om sin oplevelse af komponisten, og hvorfor hun overhovedet kastede sig over denne del af kunsten.
 Du går derfra i en opløftet stjernestemning.
 En sådan oplevelse havde jeg i går med Send In The Clowns på Den Fynske Opera. En fantastisk Tour de force af Lise Nees med Bjørn Elkjær som trofast følgesvend.
 Jeg kan kun tage hatten af og glæder mig over, at det er på Den Fynske Opera det sker.”
Jesper Buhl, operachef Den Fynske Opera

Lise Nees synger Sondheim: Fyens Stifttidende anmeldelseLise Nees synger Sondheim: Fyens Stifttidende anmeldelseLise Nees synger Sondheim: SEND IN THE CLOWNS

Optakt til “SEND IN THE CLOWNS” / Behind the scene

Pierre Westerdahl, instruktør

Instruktør Pierre Westerdahl

Hør Pierre fortælle mere om arbejdet med “SEND IN THE CLOWNS” og om Stephen Sondheims fascinerende liv og værker.

Lises Livsdrøm, artikel i Fyens Stifttidende