Sangundervisning for børn og unge

Sangundervisning for børn og unge

Jeg begyndte selv at gå til sangundervisning, da jeg var 10 år. Her lærte jeg min grundlæggende viden om musik og sang/sangteknik. Som 13-årig medvirkede jeg i min første professionelle musical. I dag har jeg undervist børn/unge i at synge i mere end 30 år!

I min sangundervisning vil jeg gerne lære dig noget om:

  • Holdning (hvordan man står/sidder bedst, når man skal synge).
  • Vejrtrækning (at få luften godt ned i lungerne og bruge den bedst muligt).
  • Støtte (at lære at bruge mavemusklerne til at hjælpe stemmen med at synge frit).
  • Basis-sangtræning for børn/unge.
  • Og noget om rytmeforståelse, frasering, dynamik, noder/pauser, tekstudtale, genrekendskab, fortolkning, at passe på sin stemme og hjælp ved ondt i halsen.

Jeg underviser ud fra Broadwayteknikken, som bygger på de klassiske og helt igennem sunde sangprincipper. Du er velkommen til at optage øvelser med din telefon, når vi varmer krop og stemme op, inden vi skal synge. Det er nemlig ikke, når du er til sang, at du bliver bedre. Det er i den tid, du bruger hjemme på at lave de øvelser, vi har fundet frem til er gode for dig og din stemme.

Vi synger mange forskellige sange. Det kan være fra familiemusicals (f.eks. Oliver, Annie, The Sound of Music, Pippi) eller fra teaterfamilieforestillinger (f.eks. Folk og Røvere i Kardemomme By) eller fra tegnefilm (f.eks. Den Lille Havfrue, Løvernes Konge) eller almindelige danske sange (f.eks. I Danmark er jeg født, I østen stiger solen op – som ofte bruges til auditions).

Du er naturligvis velkommen til at optage din sanglektion på din mobil eller tablet.

Jeg glæder mig til at møde dig og arbejde med dig og din stemme.

Undervisningslokaler

Dansk Skuespillerforbund

Tagensvej 85, 2. Sal, 2200 København NV

Tagensvej ligger rundt om hjørnet ved en Netto. Indgangen er en glasdør. Undervisningen foregår på 2. sal. Du kan vente i loungen, hvor der også findes garderobe og toiletter.

Offentlig transport:
Bus 6A: Stå af ved stoppested ”Ægirsgade” og gå ca. 3 minutter.
Metro: Stå af ved Skjolds Plads. Tagensvej 85 ligger lige over for.

Bil: Du kan parkere i de omkringliggende gader. Husk at betale for din parkering.

Klaus Møller Voice Studio

Peder Skrams Gade 27, 1054 København K

Indgangen til kælderlokalet er en glasdør, som findes til højre for hoveddøren til nr. 27. Du ringer på ringeklokken ved døren, så kommer jeg og lukker op. Der er et større venteområde, toilet og minikøkken.

Offentlig transport:
Bus 26: Stå af ved Tordenskjoldsgade og gå 3 minutter.
Metro: Stå af ved Kgs. Nytorv og gå 7 minutter.
Havnebus: Stå af ved Nyhavn og gå 9 minutter.

Bil: Der er parkeringsmuligheder i nærområdet eller Magasins parkeringshus. Husk at betale for din parkering.

Praktisk info

Priser

Børn 8-12 år  (45 min.):
1 sanglektion: 425 kr.
5 sanglektioner (klippekort): 1.923 kr. = 1/2 lektion gratis
10 sanglektioner (klippekort): 3.825 kr. = 1 lektion gratis

Unge 13-15 år  (45 min.):
1 sanglektion: 525 kr.
5 sanglektioner (klippekort): 2.363 kr. = 1/2 lektion gratis
10 sanglektioner (klippekort): 4.725 kr. = 1 lektion gratis

Klippekort skal benyttes inden for 18 måneder (ubrugte klip refunderes ikke).

Betaling
Kontant eller med MobilePay. Klippekort betales ved første mødegang.

Booking af sanglektioner
Book fra gang til gang, sms/ring på 22 90 06 66 mellem kl. 09:00 – 17:00 på hverdage eller send en mail på info@lisenees.com

Afbud / flytning af time:
Ved afbud eller flytning af time senere end 24 timer før den aftalte sanglektion betales fuld pris.

NB! Afbud skal altid bekræftes, ellers er det ikke gyldigt.

“Jeg kan helt klart anbefale Lise som sanglærer. Jeg er blevet bedre til at synge af at gå hos Lise. Jeg lærer rigtigt meget samtidig med, at vi har det rigtigt sjovt og hyggeligt sammen. Jeg glæder mig altid til at jeg skal til sang.”            

Thora, 10 år

Læs flere anbefalinger her.